Interesseliste | A/B Naurhegnet

A/B Naurhegnet

INTERESSELISTeliste

Ekstern interesseliste til AB Naurhegnet

Er du interesseret i at blive en del af vores forening, kan du tilmelde dig vores eksterne interesseliste.

Som andelsboligforening lægger vi vægt på et godt fællesskab og vi ønsker samtidig som selvadministrerende forening en fremtidig hensigtsmæssig aldersfordeling, hvor andelshaverne byder ind med baggrund i deres interesser, kompetencer og erfaring, og som kan medvirke til den daglige drift i udvalgs- og bestyrelsesarbejde og / eller andre praktiske gøremål i vores forening. Herunder vedligeholdelse af foreningens inde- og udearealer ved egen bolig og i fællesarealer. Egne evner til at kunne betjene hækkeklipper og andre redskaber er nødvendige. Vi har ingen vicevært.

Ovennævnte er meget vigtigt for vores forening, hvis vi fortsat skal eksistere som en selvadministrerende andelsboligforening – hvilket vi ønsker.

 

Når en andel kommer til salg, tilbydes alle på listen at sende en motiveret ansøgning til bestyrelsen.                                                                                                                                  Bestyrelsen vælger ansøgere efter, hvem der viser vilje og evne til at vedligeholde foreningens værdier, samt viser interesse for foreningen, herunder bestyrelses- og udvalgsarbejde.                                                                                                                                Udvalgte ansøgere kan derefter indkaldes til åbent hus-arrangement.                                   Det vil altid være en helhedsvurdering, der afgør hvilken ansøger der tilbydes den udbudte andel.

Inden du tilmelder dig listen, vil vi anbefale, at du her på vores hjemmeside læser generelt om vores forening og især siden “Er andelsboligforening noget for mig ?” under punktet “Om os”. Se også videoen fra ABF dér.

 

Du kan tilmeld dig interesselisten ved at sende en mail til os og deri oplyse dit navn, nuværende adresse, telefonnummer og om du er interesseret i en lille -, stor -, eller begge typer bolig.

Vores mailadresse er: abnaurhegnet@gmail.com.

Derudover skal du indbetale kr. 100,00 på vores konto i jyske bank:                                         Reg. nr. 5064 Kontonr. 1069047.
Beløbet dækker for 1/2 til 1 år, alt efter hvornår på året du tilmelder dig.

Du får en bekræftelse på din tilmelding, når vi har modtaget dine oplysninger og indbetalingen.

Herefter hører du fra os igen, når der kommer en andel til salg, eller når opskrivningsgebyret for den næste periode skal betales.